Indehaver

Edvard Ólavsson Jacobsen

 

Som søn af en færøsk far og en islandsk mor, er Edvard Ólavsson Jacobsen vokset op med naturen som sin tumleplads og himlen som sit tag.


Han har skrabet sine barneknæ på de færøske fjelde, er klatret til tops i masten på sin fars fiskekutter og har rutsjet ned ad klitterne ved barndomshjemmet på den jyske vestkyst, nær Hanstholm og Klitmøller. 


Begejstringen for den vilde natur har Edvard taget med sig ind i voksenlivet, og han har det bedst, når vejret er køligt, bålet knitrer og tågen lægger sig over marker og skove. 

Duften af dugvådt nyslået græs sender ham tilbage til barndomsdage på Færøerne, hvor han hjalp sin farfar med at få høet til fårene i hus.


Med base i Sabro ved Århus driver Edvard sit kreative værksted Upcycling Inc. Her samarbejder han med dygtige håndværkere, om at forvandle alverdens materialer til spændende inventar og unika-møbler.